Erhvervsrengøring

Rengøring til hele sundhedsvæsenet

Coor er en af Danmarks største leverandører inden for rengøring af Hospitaler og Psykiatriske Sygehuse, og vi leverer vores service med innovation, kvalitet og tanke på miljøet

Sundhedsprofessionel i grønt operationskit med maske og ansigtsskærm på hospital.

Standarder i hospitalsrengøringen - INSTA 800, NIR og DS-2451-10

Hospitalsrengøring er noget helt for sig, og som kunde er det vigitigt at have en rengøringsleverandør, der kan levere kvalitet i henhold til branchestandarderne. Kvalitetskravene til rengøring på hospitaler er styret af nogle helt klare regelsæt, herunder blandt andet NIR, DS-2451-10 og INSTA 800. Disse standarder sikrer blandt andet, at vores personale kontrollerer den generelle rengøringskvalitet ved brug af INSTA 800, mens NIR og DS-2451-10 gennemgår særlige områder, hvor faren for direkte eller indirekte smitte er forhøjet. I dag er der dog flere hospitaler, som følger NIR standarden i stedet for DS-2451-10.

Flere års erfaring

Coor har mange års erfaring på området, og vores rengøringspersonale er veluddannet og dedikeret til deres arbejde. Det viser sig eksemplevis i, at vi i løbet af de seneste 4 år har uddannet mere end 300 rengøringsteknikere i hospitalsdivisionen. Med Coor som rengøringsleverandør vil I opleve en høj kvalitet i rengøringen. Det er ensbetydende med færre bakterier, færre infektioner og dermed færre genindlæggelser. Vi er derfor stolte over at være foretrukken leverandør hos så mange af de store hospitaler. En høj kvalitet i rengøringen betyder, at vi bidrager til et effektivt hospital. Både til glæde for patienter, personale og pårørende.

Vi garanterer kompetent personale og kvalitetskontrol

Vi har certificeret personale, som underviser i korrekt arbejdsteknik og tilgang, således at vores assistenter bliver i stand til at overholde de pågældende standarder. Ud over den certificerede tilgang er der også en del underliggende rengøringsteknisk kunnen, som vi ligeledes træner vores medarbejdere i. Det gælder blandt andet korrekt ergonomisk arbejdsteknik og korrekt dosering af rengøringsmidler.

Kravene til hospitalsrengøring er højere end det typisk er tilfældet for almindelig rengøring. Det skyldes hensynet til patientsikkerhed, samt de mange sterile miljøer rundt omkring på hospitaler. Vi står på mål for vores efterlevelse af kvalitetskrav og standarder, og vi fører løbende kontrol med rengøringen i henhold til de kvalitetskrav, som opstilles af vores kunder.

Hospitalsrengøring - klinikker og behandlingshuse

Ud over hospitaler, henvender vores hospitalservice-koncept sig også til rengøring af blandt andet renrum, forskellige læge- og tandlægeklinikker, fysioterapeuter og lignende. Flere læger- og tandlæger har med fordel valgt at udlicitere deres serviceopgaver til os, fordi det skaber plads til virksomhedens egentlige kerneopgaver. Overvejer I en leverandør med et gennemprøvet rengøringskoncept til hospitaler, lægeklinikker, fysioterapeuter eller til ganske almindelig erhvervsrengøring - så tag engelig kontakt i nedenstående formular. Vi er altid åbne for en snak omkring en løsning, som passer til netop jeres behov.

Kontakt Coor

Vil du vide mere?
Kontakt os her

Som førende inden for Facility Management bidrager Coor til udviklingen af Nordens bedste arbejdsmiljøer – intelligente, bæredygtige og fulde af glæde. Vores serviceløsninger lader dig fokusere på din egen kerneforretning. Alt andet tager vi os af. Kontakt os gerne for at se, hvordan vi kan hjælpe dig.